Der bliver talt meget om kritisk tænkning, både online og offline. Men hvad er kritisk tænkning egentlig?

Kritisk tænkning indebærer brugen af forskellige færdigheder til at indsamle, bearbejde og analysere information for at kunne træffe velinformerede beslutninger og vurderinger. Det er en bevidst og aktiv proces, som kræver, at man stiller spørgsmål ved antagelser, vurderer evidens og overvejer forskellige synspunkter, før man drager en konklusion. Ved at anvende logisk tænkning kan mennesker effektivt løse komplekse problemer, kommunikere deres idéer klart og træffe gennemtænkte beslutninger.

Hvis du slår det op på Google, fortæller ordbogen os, at kritisk tænkning er “den objektive analyse og vurdering af et emne med henblik på at danne en bedømmelse”. Nøgleordet her er objektiv i vores analyse og vurdering, da vi ofte anvender subjektiv tænkning, og vores personlige bias kan stå i vejen.

Karakteristika ved kritisk tænkning

En måde at forstå, hvad kritisk tænkning er, på, er ved at se på dens karakteristika. Disse giver et overblik over, hvad det vil sige at tænke kritisk.

Åbenhed

Åbenhed indebærer at lægge forudfattede meninger, bias og overbevisninger til side og være modtagelig over for nye idéer, evidens og perspektiver. Åbensindede personer er villige til at lytte til og vurdere forskellige synspunkter, selv når de er i konflikt med deres egne holdninger eller overbevisninger. De anerkender, at deres viden og forståelse kan forbedres, og søger derfor yderligere information og perspektiver for at opnå en helhedsforståelse af et emne eller problem.

Skepsis

Skepsis indebærer et sundt niveau af tvivl og en villighed til at stille spørgsmål ved antagelser og granske evidens. En skeptisk tænker møder information med et åbent sind, men accepterer den først efter at have vurderet dens troværdighed og pålidelighed. Skepsis opfordrer kritiske tænkere til at undersøge evidens fra forskellige vinkler, stille uddybende spørgsmål og overveje alternative forklaringer, før de drager en konklusion.

Analytisk tænkning

Analytisk tænkning gør det muligt at identificere og vurdere de centrale elementer i et problem, et begreb eller et argument og nedbryde dem i mindre, mere håndterbare dele. Det kræver, at man stiller spørgsmål og udfordrer antagelser for at opnå en dybere forståelse af informationen. Det indebærer at undersøge evidens, data og information fra flere perspektiver og anvende logik og ræsonnement for at nå frem til en solid konklusion.

Logisk ræsonnement

Logisk ræsonnement indebærer at analysere information og evidens for at nå frem til en velbegrundet konklusion. En kritisk tænker med stærke logiske evner kan identificere styrker og svagheder i argumenter samt vurdere gyldigheden og pålideligheden af informationskilder.

For at drage gyldige konklusioner skal en kritisk tænker kunne anvende logiske principper som deduktiv og induktiv ræsonnement, syllogismer og udsagnslogik. Samtidig skal man kunne genkende og undgå almindelige logiske fejlslutninger, som kan fordreje eller underminere argumenter.

Logisk ræsonnement kræver sans for detaljer, villighed til at overveje alternative perspektiver og evnen til at identificere og vurdere de antagelser, som argumenter bygger på.

Nysgerrighed

Nysgerrighed er ønsket om at opsøge og forstå ny information og nye idéer. Det indebærer at stille spørgsmål ved antagelser, udfordre konventionel tænkning og udforske nye muligheder. Nysgerrighed gør det muligt at afdække skjulte overbevisninger, udforske alternative perspektiver og identificere huller i viden eller forståelse.

Kreativitet

Kreativitet er evnen til at udvikle og overveje innovative løsninger på problemer. Det kræver, at man tænker ud over vante rammer, udfordrer traditionel tænkning og anlægger nye tilgange til problemløsning. Kritiske tænkere med stærke kreative evner er ikke tilfredse med status quo og søger nye måder at håndtere udfordringer på.

Vigtigheden af kritisk tænkning

Spørger man både undervisere og arbejdsgivere, er de enige om, at kritisk tænkning er en af de vigtigste færdigheder, man kan have. Det er det, videregående uddannelser underviser i, og det er det, der skaber fremdrift og succes i de fleste karrierer.

En universel færdighed, der kan anvendes i alle fagområder.
Logisk tænkning kan bruges inden for alle områder – fra videnskab og teknologi til erhvervsliv og kunst.

Afgørende for økonomisk vækst og problemløsning.
Kritisk tænkning gør det muligt for individer og organisationer at identificere og analysere problemer, udvikle kreative løsninger og træffe velinformerede beslutninger, der fører til succes.

Forbedrer sprog- og formidlingsevner.
Kreativ og kritisk tænkning forbedrer evnen til at udtrykke sig klart og præsentere idéer effektivt.

Fremmer kreativitet og innovative idéer.
Ved at tænke kritisk kan man finde nye og utraditionelle løsninger, som kan føre til banebrydende opdagelser og fremskridt.

Vigtigt for selvrefleksion og et meningsfuldt liv.
Når du analyserer dine tanker og handlinger kritisk, kan du tydeliggøre dine værdier, mål og overbevisninger og dermed leve et mere tilfredsstillende liv.

Grundlaget for videnskab og demokrati.
Kritisk tænkning indebærer at stille spørgsmål, vurdere evidens og træffe beslutninger baseret på fakta – helt centralt for både videnskabelig forskning og demokratiske processer.

Nøglen til karrieresucces og eftertragtede kompetencer.
Arbejdsgivere søger i stigende grad personer, der kan tænke kritisk, løse problemer og træffe velbegrundede beslutninger.

Kan øge trivsel og forbedre relationer.
Ved at tænke kritisk over dine tanker og handlinger kan du identificere og ændre negative mønstre, hvilket kan føre til større livstilfredshed og bedre relationer.

Processen i kritisk tænkning

Definition af problemet.
Dette indebærer at identificere og klart definere det problem eller den udfordring, der skal løses. Spørgsmål som “Hvad er problemet?”, “Hvorfor er det vigtigt?” og “Hvilke faktorer bidrager til problemet?” er centrale.

Indsamling af information.
Her indsamles relevant information og data fra forskellige kilder såsom bøger, artikler og online ressourcer. Pålidelig og objektiv information er afgørende for at undgå fejlagtige konklusioner.

Analyse af information.
Efter indsamling opdeles informationen i mindre dele, som vurderes kritisk. Man ser efter mønstre, sammenhænge og uoverensstemmelser.

Vurdering af evidens.
Det er vigtigt at vurdere evidensens gyldighed og pålidelighed, herunder kildernes troværdighed, nøjagtighed og eventuelle bias eller interessekonflikter.

Overvejelse af forskellige perspektiver.
Problemet ses fra flere vinkler, og forskellige argumenter og holdninger inddrages. Åbensindethed er afgørende.

Træffe en beslutning.
Her anvendes den indsamlede information til at træffe en velbegrundet beslutning ved at afveje fordele og ulemper, overveje konsekvenser og anvende logisk ræsonnement. Det er vigtigt at være sikker i sin beslutning, men stadig åben for ny viden.

Værktøjer til kritisk tænkning

Sokratisk spørgeteknik.
En metode med dybdegående spørgsmål, der hjælper med at udfordre antagelser, vurdere evidens og overveje forskellige perspektiver.

Mindmaps.
Et visuelt værktøj, der strukturerer idéer og information og viser sammenhænge og huller i tænkningen.

Debat.
En struktureret diskussion, hvor man fremlægger og forsvarer synspunkter, responderer på modargumenter og vurderer styrker og svagheder i egne argumenter.

SWOT-analyse.
Et værktøj til at vurdere styrker, svagheder, muligheder og trusler i en given situation eller beslutning.

Beslutningsmodeller.
Strukturerede metoder, der hjælper med at analysere muligheder, risici og fordele på en systematisk og logisk måde.

Barrierer for kritisk tænkning

Bekræftelsesbias.
Mennesker søger ofte information, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger, og ignorerer modstridende information.

Kognitiv dissonans.
Når information strider imod vores værdier eller overbevisninger, kan det skabe ubehag.

Følelsesmæssig ræsonnement.
Beslutninger træffes nogle gange ud fra følelser frem for evidens.

Stereotyper.
Forudfattede antagelser om personer eller grupper kan føre til skæv dømmekraft.

Gruppetænkning.
Man kan føle sig presset til at tilpasse sig gruppens holdninger i stedet for at tænke selvstændigt.

Metoder til undervisning i kritisk tænkning

Eksplicit undervisning.
Direkte undervisning i kritisk tænkning gennem forelæsninger og workshops.

Problembaseret læring.
Virkelige problemstillinger bruges til at udvikle analytiske og logiske færdigheder.

Samarbejdsbaseret læring.
Gruppearbejde, hvor flere perspektiver inddrages i problemløsningen.

Undersøgelsesbaseret læring.
Elever opfordres til selv at stille spørgsmål og udforske emner gennem opdagelse.

Kritisk tænkning i forskellige fagområder

Videnskab.
Kritisk tænkning er afgørende for at analysere evidens og drage velbegrundede konklusioner.

Erhvervsliv.
Indebærer analyse af forslag, vurdering af muligheder og konsekvenser for at træffe de bedste beslutninger.

Jura.
Nødvendig for at analysere juridiske argumenter og evidens.

Uddannelse.
Afgørende for at vurdere kilder, udfordre antagelser og opbygge stærke argumenter.

Konklusion

Kritisk tænkning er en afgørende færdighed, der indebærer åbenhed, nysgerrighed, logisk tænkning, analyse og kreativitet. Den er værdifuld i alle livets områder og bidrager til personlig udvikling, problemløsning og samfundsmæssig fremgang.

Det er vigtigt at være opmærksom på logiske fejlslutninger, som kan vildlede os, såsom personangreb, falske dilemmaer eller cirkulær argumentation. Ved at øve kritisk tænkning og forstå disse fejlslutninger kan vi træffe bedre beslutninger, kommunikere mere effektivt og leve et mere oplyst og meningsfuldt liv.